Intercom
Rejsetips

Romantiske ophold for 2 | Forkæl hinanden med en romantisk overnatning

Trænger I til at forkæle hinanden? Få min komplette guide til et romantisk ophold for 2 i naturen, med de bedste opholdstyper og steder at tage hen.

Romantiske ophold for 2 | Forkæl hinanden med en romantisk overnatning
I denne artikel

Kan du komme i tanke om noget, som er hyggeligere end et romantisk weekendophold med din partner. Nej vel? Et romantisk ophold giver jer muligheden for at re-connecte med hinanden, og virkelig få en masse kvalitetstid🌿💖

Et unikt ophold i naturen kombinerer campingens tætte naturkontakt med komforten fra et hotel. Samtidig får I en langt mere speciel og mindeværdig oplevelse, når I vælger denne type ophold fremfor et klassisk hotel- eller spaophold.

I dette blogindlæg har jeg samlet alt, hvad I skal vide for at planlægge jeres næste romantiske getaway i naturen, blandt andet hvilke opholdstyper der findes, hvor i kan tage hen, og hvordan I gør turen ekstra særlig.

Par drikker vin på terrassen ved en naturovernatning omgivet af skov

Hvorfor tage på romantisk ophold sammen?

I en travl hverdag er det nemt at glemme at prioritere kvalitetstid sammen. Arbejde, aftaler og gøremål fylder, og pludselig er det lang tid siden, I sidst havde en aften helt for jer selv. Et romantisk ophold er en måde, at sætte tid af til hinanden.

Og her gør naturen noget særligt. Når byens larm forsvinder, og der ikke er andet end skov, vand og åben himmel omkring jer, falder skuldrene ned og samtalerne bliver længere.

Vælg den rigtige opholdstype

Der er mange forskellige opholdstyper at vælge mellem når i skal på et romantisk ophold i naturen. Herunder har jeg samlet min favoritter.

Ophold med vildmarksbad eller sauna

Hvis jeg skal pege på én ting der gør et ophold romantisk, er det et vildmarksbad eller en sauna. Varmt vand, afslapning og stedet helt for jer selv. Læs mere i min guide til romantiske ophold for 2 med spa.

Glamping

Glamping er for jer der vil have det vilde uden det besværlige. Tænk stort telt med rigtig dobbeltseng, tæpper og lys, men med skoven som nærmeste nabo. I får al naturens stemning og ingen af campinglivets knaster.

Trætophytte

En trætophytte er barndommens træhus, men i en voksen og romantisk udgave. I sover højt oppe mellem grenene, og vågner op til fuglesang.

Minihytte

Der er noget intimt ved en minihytte, som gør det helt perfekt til et kæresteophold. I deler de få kvadratmeter, snakker lavmælt og mærker hinanden tæt på hele tiden. Det lille rum bliver hurtigt jeres helt egen lille boble.

Danmarks mest romantiske destinationer

Jeg har samlet mine bedste anbefalinger til romantiske ophold rundt om i Danmark i en række guides. Læs med herunder og find inspiration til, hvor jeres næste tur skal gå hen.

Ophold i Jylland01

Ophold i Jylland

Fra heden og de stille skove til den rå vestkyst. Jylland skaber ro som få andre steder. Læs mine bedste tips i guiden til romantiske ophold for 2 i Jylland.

Læs mere
Ophold på Sjælland02

Ophold på Sjælland

Fra bøgeskov i Nordsjælland til Odsherreds kyst. Sjælland har noget for alle. Læs med i guiden til romantiske ophold for 2 på Sjælland.

Læs mere
Ophold nær København03

Ophold nær København

Drømmer I om at bytte asfalt og bylarm ud med skov og stjerner? Læs med i guiden til romantiske ophold nær København.

Læs mere
Ophold på Fyn04

Ophold på Fyn

Fyn byder på bølgende marker, charmerende herregårde og det smukke sydfynske øhav. Læs med i guiden til romantiske ophold på Fyn.

Læs mere

Tag på eventyr til Norge eller Sverige

Drømmer I om at komme lidt længere væk og tage på eventyr sammen? Norge og Sverige byder på natur, der er svær at sætte ord på. Find hinanden igen under åben himmel, vågn op til udsigt over fjorde og søer, og lad naturen sætte rammen for noget helt særligt.

Romantiske ophold i Sverige: Tag en tur over Øresund og ud i den svenske natur. Få mine tips i guiden til romantiske ophold i Sverige.

Romantiske ophold i Norge: Fjorde, fjelde og hytter med udsigt. Læs med i guiden til romantiske ophold i Norge.

Sådan gør I opholdet ekstra romantisk

Pak en god flaske vin, og lav mad sammen over bålet. Efterlad gerne telefonerne i tasken et par timer, og brug i stedet tiden på en gåtur, et spil kort eller en lang snak i vildmarksbadet.

Kom godt afsted

Jeg håber, I er blevet inspireret til jeres næste romantiske ophold. Uanset om I vælger glamping i Jylland, et ophold med vildmarksbad på Sjælland eller en tur til Sverige eller Norge, er det vigtigste, at I får tid sammen, væk fra det hele.

Varme hilsner fra Marie 👋

Ofte stillede spørgsmål om romantiske ophold for 2

Det afhænger af jer som par, men et ophold med privat vildmarksbad eller sauna er svært at slå. Varmt vand under åben himmel, jer to alene og ingen at dele roen med. Trætophytter, kupler med stjernehimmel og glamping i naturen er også oplagte valg, hvis I vil have naturen helt tæt på.

Slet ikke. Et romantisk ophold behøver hverken være dyrt eller langt væk. En enkelt overnatning i en hytte eller en kuppel tæt på hjemmet kan være rigeligt til at lade op som par. Det vigtigste er tiden sammen, ikke pris eller afstand.

Hele året. Sommeren giver lange lyse aftener, mens efterår og vinter har en helt særlig ro, hvor et vildmarksbad eller en sauna for alvor kommer til sin ret. Vil I have naturen mest for jer selv, er forår og efterår ofte de roligste tidspunkter.

Ja, et gavekort er en oplagt gave til en bryllupsdag, en fødselsdag eller Valentinsdag. Så vælger modtageren selv både sted og dato, og gavekortet kan bruges på alle vores ophold i Norden.