Jeg tog afsted til Skovdrømmen i Tjele sammen med min søster for at få et lille pusterum midt i naturen. Det føltes som en lille skjult oase i skoven, hvor vi blev vækket af fuglefløjt og bare kunne sænke tempoet.
Udover at skabe content var formålet med turen først og fremmest at slappe af, nyde stilheden og være nærværende sammen. Tid i jacuzzien og roen omkring den lille glashytte gjorde det hele ret magisk.
Turen dertil føltes næsten som starten på oplevelsen i sig selv, jo længere vi kom væk fra byen, jo mere sænkede roen sig. Allerede ved ankomst fik vi følelsen af at være landet i en lille skjult perle midt i skoven.
Det, der især gjorde indtryk, var den fortryllende glashytte omgivet af natur, stilheden og følelsen af total ro. At vågne op til fuglefløjt og nyde jacuzzien omgivet af træer gjorde stedet helt særligt og utrolig stemningsfuldt.
Det, der gjorde opholdet helt uforglemmeligt, var især den magiske beliggenhed midt i skoven og følelsen af total ro. Den hyggelige og æstetiske indretning i glashytten gjorde stedet utrolig stemningsfuldt, mens jacuzzien omgivet af natur føltes som ren luksus.
Vi vågnede til fuglefløjt, nød udsigten til åbne marker og havde heste gående i nærheden, hvilket gjorde det hele endnu mere idyllisk. Kombinationen af natur, stilhed og de små hyggelige detaljer gjorde stedet helt særligt.
Jeg vil helt klart anbefale fremtidige besøgende at få det meste ud af naturen og roen omkring stedet. Start dagen langsomt med kaffe på terrassen til fuglefløjt, tag et afslappende bad i vildmarksbadet, og slut dagen af ved bålpladsen under åben himmel.
Området byder også på flotte gåture gennem skoven og langs åbne marker, som virkelig giver følelsen af at komme helt ned i gear. Der ligger desuden et par hyggelige gårdbutikker i nærheden, som er oplagte at besøge, hvis man vil udforske lokalområdet lidt mere.




Udforsk flere ophold


Jeg elsker at rejse og opleve nye eventyr med kameraet i hånden, og når jeg er hjemme igen, sidder jeg oftest ved hæklekrogen eller smykkebordet og skaber håndlavede stykker med samme kærlighed til detaljer.