Svævende telt i Svanholms skove - Telt#3: Humlen
Maks. 3 personer - Størrelse 4 m2 - 1 soveværelseOvernatning
Beskrivelse af overnatningstype
Få en enestående oplevelse tæt på naturen i Svanholms gamle bøgeskove! Vi har sat det svævende trætelt op på forhånd, så I skal bare komme med jeres sovegrej. Vi anbefaler, at I medbringer gode soveposer, et liggeunderlag og evt. et ekstra tæppe. Teltet "Humlen" ligger helt skjult og uforstyrret midt inde i Julianehøj skov på et plateau i skoven mellem høje bøgetræer. Der er ca. 800 m til shelterpladsen, hvor du har adgang til vand, bålsted, overdækket spiseplads og muldtoilet. Ved teltet er der også en skovl, hvis det haster, eller I hellere vil klare det i skoven ;) Teltet har plads til 3 personer, men er også god som singlebolig eller til en partur. I råder over teltet fra kl. 13 på ankomstdagen til kl. 12 den følgende dag. På shelterpladsen ca. 500 meter fra teltet er der der mulighed for at lave bål. Hvis brændekassen er tom er I velkomne til at sanke i skovbunden omkring lysningen - der ligger masser af godt brænde. Der er gode forbindelser med bus fra Frederikssund til Dalby eller Krogstrup Kirke ca. 2 km fra pladsen. Når I ankommer til godset, skal I henvende jer i cafebutikken, Svanholm Gods 16A. Her får I udleveret et kort, så I kan finde hen til jeres telt. Kommer I uden for butikkens åbningstid, kan I selv finde hen til teltet ved hjælpe af et kort. Se link til kortet i ankomstvejledningen på din kvittering. I cafebutikken og stalddørssalget kan I også fouragere til bålmad. Tjek butikkens åbningstider på svanholm.dk. Hver søndag kl 11 er der rundvisning i kollektivet. Duk bare op lidt i 11, så får du historien om et storkollektiv, der siden 1978 har ejet og drevet Svanholm Gods økologisk - i fællesskab. Kommer du med bil er du velkommen til at læsse dit sovegrej af ved pladsen. Vi henviser til skovparkeringspladsen 300 meter nord for pladsen – retning mod Dalby.
Overnatningstype
Faciliteter
Sikkerhedsforanstaltninger
Ingen røgdetektor
Ingen førstehjælpskasse
Ingen skabe
Ingen kuliltedetektor
Ingen brandslukker
Om stedet
Beskrivelse for dit sted
Svanholm Gods er Danmarks største kollektiv. Det er drevet af 120 kollektivister i alle aldre, der deler det gamle gods med store skove og et stort landbrug med kvæg, får og grøntsager. Træteltene ligger i Julianehøjskoven, der er en gammel, blandet naturskov med mange dyr og fugle.
Faciliteter
Omgivelser
Aktiviteter i nærheden
Landskab
Hemmeligt tip
Få en rundvisning i Danmarks største kollektiv gennem 40 år - hver søndag kl. 11. Du kan også klappe gederne, besøge cafébutikken og smage på vores økologiske grøntsager og andre produkter.
Ejendomsregler og advarsler
Regler for booking
- Indtjekning
efter 13:00 - Udtjekning
Inden 12:00 - Ankomst tilladt
mandag til søndag - Afrejse tilladt
mandag til søndag
Ejendomsregler
Ingen events og fester tilladt
Kæledyr tilladt
Ikke handicapvenligt
Sæt oversejlet på og lyn teltet godt til, inden I går.