1/67
Der er steder, der bare rammer noget rigtigt. Cold Hand Winery er et af dem. Midt i Midtjylland, omgivet af tusindvis af æbletræer, har vineriets grundlæggere bygget noget helt særligt op: et prisvindende frugtvineri, der over de seneste ti år er vokset fra hobbyprojekt til anerkendt producent af eksklusive danske vine, der serveres på landets toprestauranter. Og så har de indrettet noget af det mest unikke overnatning, du finder i Danmark. Her sover du i autentiske italienske vintønder eller i private luksustelte ude i naturen. Fælles for dem alle er stilhed, æbletræer og et knitrende bål når aftenen falder på.
Hvad gør Cold Hand Winery særligt?
Det er ikke bare et sted at sove. Det er et sted hvor sanserne åbnes, fortælleglæden blomstrer, og noget af verdens bedste frugtvin bliver lavet. Når du ankommer, står tre nøje udvalgte vine klar til dig, produceret lige et stenkast fra dit soveværelse. Cold Hand WineryCold Hand Winery
Om morgenen er der hjemmelavet morgenmad, fuglekvidder og ingen grund til at skynde sig.
Vælg dit ophold
Du kan vælge mellem autentiske vintønder, luksustelte i private camps eller det ikoniske Airstream-trailerhjem, alle idyllisk placeret i frugtplantagen. De private camps har eget badekar og udebruser med varmt vand. Vintønderne og Airstreamen deler en afskærmet udebruser placeret i æblehaven. Cold Hand Winery.
Mere end en overnatning
Cold Hand Winery afholder vinsmagninger med snacks eller 3-retters middag, og om søndagen er der populær brunch med bobler. Perfekt at kombinere med dit ophold, hvis du vil have den fulde oplevelse. Cold Hand Winery. Læsten Bakker ligger kun tre kilometer væk, hvis du har lyst til at strække benene dagen efter.
Viser alle 7 ophold · vælg datoer for at se priser og tilgængelighed