1/17
Overnat midt i Rold Skov – og vågn til fuglesang og morgensol.
Teltet er et luksus-glampingtelt med fuld ståhøjde og godt med plads indenfor. Det ligger helt ugenert og omgivet af træer, så I kan nyde roen og naturen. Der er vinduer, så I kan se himmel og stjerner, samt en lille ovn, så I kan varme vand eller hygge jer indendørs, hvis vejr og temperatur indbyder mere til det.
Teltet ligger tæt på den eventyrlige Troldeskov og midt i et område fyldt med naturoplevelser.
Grunden ligger direkte på Hærvejsruten langs Stendalsvej ved Skørping. Inden for kort afstand finder I blandt andet St. Økssø, Rebild Bakker og Koldkrigsmuseet REGAN Vest – perfekte udflugtsmål under opholdet.
Her skal I sove:
Inde i teltet finder I en komfortabel dobbeltseng (180 × 200 cm) med mulighed for opredning til yderligere én person i enkeltseng (90 × 200 cm).
Der kan desuden stilles en weekendseng til rådighed for børn på ca. 0–2 år. Til weekendsengen medfølger dyne, pude, sengetøj og myggenet – de mindste gæster er derfor mere end velkomne.
Her skal I slappe af:
Udenfor venter jeres egen træterrasse med bord, bænke, parasol og bålsted.
Hængekøjen og loungemøblerne er skabt til fuldstændig afslapning, evt efter en lang tur i skoven. Her kan I nyde bækkens klukken og skovens andre lyde helt uforstyrret.
Længst mod syd, hvor grunden grænser op til statsskoven, løber et lille vandløb. Her kan både børn og voksne sende små pinde og blade afsted og følge deres rejse ned ad bækken.
Sådan klarer I maden:
Der venter jer brænde og basalt køkkengrej, så I selv kan varme vand og tilberede varm mad. Til bålet hører grillrist, stor/lille grillpande, grillspyd.
Sådan får I slukket tørsten:
Ved ankomst står der to vanddunke (2 × 10 liter) samt en køletaske med køleelementer klar til jer.
Der er kaffe og te ad libitum, og hvis I vil have det nemt, eller bliver ekstra tørstige, finder I desuden en ekstra køletaske med en minibar, indeholdende sodavand, øl og vin til rimelige priser (Mobilepay / kontant)
Viser alle 1 ophold · vælg datoer for at se priser og tilgængelighed
“Jeg elsker skoven, jeg bor i! Og jeg vil rigtig gerne dele ud af de mange gode oplevelser og smukke omgivelser, der er på min grund. Jeg har et travlt arbejde i Aalborg og tanker hoved og krop op ved at være ude, enten i aktivitet eller mere afdæmpet. Jeg har derfor lavet dette sted, som jeg selv og familien benytter flittigt, når der ikke er gæster - fordi det bare er skønt! Teltet er for mig en unik og ugenert base, som indbyder til afslapning, refleksion og indre ro - omgivet af skøn natur.”