Intercom
Guider

Saunagus hos Glaecier | Wellness oplevelse i København

Min oplevelse med Open Gus hos Glaecier på Refshaleøen. En husbåd omdannet til en wellness-perle med pool, sauna og enestående udsigt over København.

Saunagus hos Glaecier | Wellness oplevelse i København
I denne artikel

Næste skridt på mit saunagus-eventyr i København førte mig til Open Gus hos Glaecier, en husbåd omdannet til en wellness-perle med pool og sauna, der byder på en fantastisk udsigt. En aften fyldt med varme, velvære og omgivelser, der tager pusten fra dig.

Nysgerrig på saunagus som koncept? Læs vores guide Saunagus | Alt du skal vide, eller udforsk de bedste steder til saunagus i København.

Open Gus oplevelsen hos Glaecier

Ankomst til Glaecier

Beliggende på Refshaleøen, ikke langt fra La Banchina, ligger denne specialdesignede husbåd. Før ankomsten modtog jeg et detaljeret velkomstbrev med besked om at ankomme præcist på det bookede tidspunkt, da porten ikke er åben før. Jeg deltog i Open Gus med ankomst kl. 19.

Vores gusmester Andrea tog imod os, introducerede faciliteterne og tjekkede os ind. Faciliteterne emmede af høj kvalitet og luksus: gulvvarme, unisex omklædning, toiletter, bade og et loungeområde med panoramaudsigt over havnen. Efter omklædning var der mulighed for et dyp i den krystalklære havnepool, før selve saunagusen startede.

Pool og sauna hos Glaecier badeklub

Open Gus oplevelsen

Andrea førte os professionelt gennem tre runder saunagus på ca. 10 minutter hver med 10 minutters pause imellem med mulighed for dukkert i poolen og væske. Hver session indledtes med et slag på en gong-gong, som med det samme skabte et rum af ro. Andrea delte viden om åndedræt og de forskellige olier: pebermynte, appelsin, cedertrae, eukalyptus og mintkrystaller. Selvom saunaen er stor, formåede hun at komme rundt med viften og håndklædet til alle.

En Open Gus hos Glaecier er en sand wellness-oplevelse. Kombinationen af førsteklasses faciliteter, omhyggeligt materialevalg og de unikke omgivelser gør denne oplevelse helt speciel. Man forlader Glaecier dybt forkalet og afslappet.

Faciliteter: Laekre bad og toiletter, unisex omkladning (ingen lukkede skabe til ikke-medlemmer), gulvvarme, centrifuge til badetoj, loungeomrade med udsigt til Kastellet og Nordhavn, adgang til drikkevand.

Bemærk: Husbåden kan gynge en smule, men den er stor og stabil.

📍 Refshalevej 143, København

Mangler du mere inspiration? Se alle 7 steder i vores guide til saunagus i København, eller find en overnatning med sauna midt i naturen til din næste wellness-weekend.

God gus og varme hilsner fra Magnus 👋