1/33




1/32
Velkommen til AaHuset
I den smukke Gudenådal midt mellem Silkeborg, Viborg og Randers finder du AaHuset.
Et charmerende lille gult stråtækt hus med tilhørende anneks, der ligger idyllisk helt ned til Gudenåen.
"AaHuset" er fra 1943 og var våbendepot for modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Huset er nu indrettet med alt hvad der er brug for til et par dage væk fra hverdagens stress og jag.
Her finder du områdets smukkeste naturgrund helt ugeneret og dog midt i Bjerringbro.
Til AaHuset hører 2 ha ugeneret naturgrund, med frugttræer, skov, eng og bæk. På grunden finder du over 30 forskellige træsorter.
I klart vejr anbefaler vi at du tager en trøje på og går ud og betragter den smukkeste nattehimmel.
Gudenåen er med sine 160 km Danmarks længste flod. Den løber fra Tinnet Krat til Randers Fjord.
På åen møder du Danmarks Nationalfugl, svanen der ofte glider forbi AaHuset med sine unger. Ænder og fiskehejre holder også til ved huset og er du heldig får du et blik af isfuglen.
Langs Gudenåstien, på den anden side af åen går græssende køer og vadefugle.
Besøg evt. hjemmesiden “oplevgudenaa.dk"
Velkommen indenfor
Fra husets entré kommer du ind i stuen som er indrettet med sovesofa, lænestol, skrivepult, samt spisebord m. 4 stole.
Har du behov for at følge nyhederne har vi installeret internet og et lille tv med Cromecast.
I det lille køkken er der komfur, microovn, køleskab, kaffemaskine, brødrister, æggekoger, samt alt service til 4 personer.
Til huset hører desuden en stor udendørs gasgrill.
På 1. sal finder du to mindre værelser med synlige bjælker og udsigt over Gudenåen. Med madrasser til middagsluren og en dejlig arbejdsplads er her mulighed for at koble helt fra eller måske fordybe sig i et skriveprojekt.
I huset er badeværelse med toilet og brus.
I det tilhørende anneks "Brinken" er der plads til to i gode senge.
I AaHuset finder I kikkerter, naturbøger, div. spil samt yogamåtter og gymnastikbolde
Vi har sørget for viskestykker og karklude, badekåber, sengelinned, håndklæder samt slutrengøring. I skal blot pakke tandbørsten og måske et par hjemmesko.
I AaHuset finder du hvid- og rødvin, øl, vand, whisky, gin, og rom der afregnes efter forbrug.
I Bjerringbro findes flere tilbud med Takeaway.
Det vil være muligt at forudbestille morgenmad som da vil stå klar på køl i huset ved ankomsten.
Ankommer I med tog kan vi evt. tilbyde at køre jer til huset.
Har I mod på at prøve kræfter på Gudenåen, så kan I leje vores Paddleboards. Her anbefaler vi at I begynder turen opstrøms mod bymidten og sejler med strømmen tilbage til AaHuset.
Det er også muligt at bade fra trappen ved huset, men pas på strømmen i Gudenåen.
Tag gerne en fiskestang med. Til huset hører godt 100 m. privat grund langs åen.
Ved Åpromenaden midt i Bjerringbro er der badefaciliteter og sauna. Her kan du i sommerhalvåret leje kano, kajakker og mountainbikes hos “Natouren” samt nyde is og en kop kaffe hos “Isfuglen”
På torvet i Bjerringbro finder du “Niels Due Jensens Plads”, hvor lys og vand tilsammen giver en helt særlig oplevelse for børn og voksne. Bjerringbro har flere specialbutikker, spisesteder og et utal af dagligvare butikker.
AaHuset var med i TV-programmet “Hammerslag” Betagende beliggenheder, nov. 2019
Vi glæder os til at tilbyde overnatning i AaHuset - en lise for sjælen.
Med venlig hilsen dine værter Astrid & Niels Holmriis
Toiletter
Toilet
Brusere
Bruser
Køkken
Fælleskøkken
Toiletter
Bruser
Madlavningsfaciliteter
Toilet
Køkken
Grill
Brusere
Fælleskøkken
Håndklæder
































































Sæt dine datoer for at få prisen.
september 2026
oktober 2026
Gør opholdet ekstra
Valgfrie tilkøb du kan lægge til din booking
Morgenmad for to personer
Vores morgenmad består af: Brød, smør, ost, æg, marmelade, honning, juice, mælk, kaffe, te, frugt og grønt.
Bjerringbro, Denmark
Bjerringbro
Ca. 20 min. i bil fra Viborg
Opsummeret af Campanyon AI
AIGæsterne roser konsekvent den charmerende og unikke beliggenhed af overnatningsstedet, som ligger lige ved Gudenåen, hvilket giver smukke udsigter og muligheder for udendørs aktiviteter som fiskeri og kajak. Værterne er kendt for deres hjælpsomhed og fremragende kommunikation, hvilket sikrer en imødekommende atmosfære. Mange gæster nød de veltilberedte måltider og den hyggelige, hjemlige indretning, hvilket gør det til et perfekt tilflugtssted for familier og par.
4,8/5 gns. pr. ophold · 10k+ anmeldelser
Alt er inkluderet i den pris du ser - ingen skjulte gebyrer.
Ændrede planer? Du kan nemt afbestille eller flytte din booking.
Kevin Leig
september 2026
Fantastisk sted
Mads
september 2026
Fantastisk dejligt sted - vi kommer helt sikker igen
Vær først til at opdage unikke ophold, rejsehistorier og sæsonguides
Ved tilmelding accepterer du, at vi må sende dig inspiration og guider. Du kan altid afmelde dig. Læs vores privatlivspolitik.

Tilføj datoer for at se den endelige pris
Svarer typisk inden for 5h
Svarer typisk inden for 5h