1/18




1/17
Get-a-way for 2, hvor I kan nyde hinanden, og dele dejlige oplevelser
Højt til himlen, fred og ro, smuk natur og mange dyr. Det er noget af det, som man kan opleve som gæst her på bondegården Thorupgaard. Den hyggelige hytte ligger lige ud til engen, hvor vores Dexter kvæg går, og græsser.
Hytten er hyggeligt indrettet med en dejlig seng, som er redt op med dyner, puder og sengelinned.
En lille hyggekrog med lænestole, lille bord og lampe, hvor I kan hygge jer med et slag kort eller et brætspil. Eller en god kop kaffe
Garderobestativ med morgenkåber, badesandaler, håndklæder og tæpper til en kølig sommeraften på terrassen
Et lille køkken med køleskab, kogeplade, elkedel, stempelkande, gryder, pande, service, karklude og viskestykker.
Der er varme og el i hytten
Mulighed for 1 ekstra opredning på gæsteseng
I forlængelse af hytten er der en overdækket terrasse med grill, bord med to stole og læsejl mod vest og syd. Perfekt sted at sidde og nyde morgensolen.
Ved siden af hytten er der en stor terrasse med vildmarksbad og 2 liggestole med bord.
Vildmarksbadet er med boblemassage og lys. Slap af i det lune vand, mens du får massage fra boblerne, og nyd gerne et glas køligt rose´ eller en øl. Det er ikke så ringe endda, som vi siger her i Vendsyssel.
Vildmarksbadet fyres op med brænde. Medbring selv brænde eller køb her hos os, og fyr selv op. Vi er dog altid behjælpelige med optændingen.
Vi opvarmer også gerne vildmarksbadet, så det er klart til at hoppe i, når I ankommer. Pris 900 kr inklusiv brænde.
Som start, eller måske afslutning, på en dejlig dag er det oplagt at tænde et lille bål på bålpladsen ved siden af hytten. Måske lave popcorn, bage pandekager eller snobrød over ilden ? Og slutte dagen af med at nyde bålets sidste gløder, mens solen går ned i vest.
Og har I taget traveskoene med, kan vi anbefale en tur på Stenum-stien, en 5 km lang oplevelsesrute, som bla går ned i vores smukke eng. Kort over stien ligger i hytten.
Af fælles faciliteter kan nævnes toilet med bad, lille køkken, legeplads, stor sandkasse, og stalden med bl.a. kaniner, høns og ænder. Børn er velkomne til at hjælpe Bondemanden med at fodre dyrene.
I prisen er inkluderet morgenmad, slutrengøring, sengelinned, håndklæder, badekåber og badesandaler.
I 2023 har vi indrettet en kombineret gårdbutik og grillcafe´ i den gamle svinestald.
Butikken/cafeen er hyggeligt indrettet med møbler, brugs- og pyntegenstande fra en svunden tid.
I fryseren i gårdbutikken finder du lækkert, mørt oksekød fra vores eget Dexter kvæg. Vores kvæg går ude på marken og i engen hele året rundt. Kalvene går altid sammen med deres mødre, og får modermælk, så længe de har lyst. Dette naturlige liv giver sunde, stærke dyr, som meget sjældent er syge, og derfor heller ikke får medicin. Og vi sprøjter naturligvis ikke vores marker. Og det kan smages på kødet, som er mørt og smager fantastisk Vi har forskellige udskæringer : bøffer til grill eller pande, short ribs, oksefars mm. Vi tager dog forbehold for, at visse udskæringer kan være udsolgte.
Der er øl, vand, vin i køleren.
Derudover har vi også mjød, marmelader, honning, snacks og kunsthåndværk fra lokale kunstnere.
I grillcafeen har vi burgere, som alle er lavet af fars fra vores eget kvæg, grillkylling, pommes frites, pølsemix og kebabmix på menukortet.
Vi forhandler også Hebbelstrupgaard Bondegaards Is, som er lavet af fløde og mælk fra Hebbelstrupgaards egne køer. Is, som vores Bedstemor lavede is med rene råvarer, og ingen tilsætnings- og farvestoffer. Is, som bare smager godt
I børnenes sommerferie tilbyder vi også hjemmelavet ”Mormormad”, som skal bestilles senest kl 10 samme dag. Spørg personalet, hvad der er på menuen.
Du kan også bestille en picnickurv : Sandwich, kage, frugt, lille flaske vin, vand samt glas, bestik og tallerkner.
Også muligt at bestille mad til at lave selv : ”Bag-selv-minipizzaer og Bondegårds Is ”, pandekagedej med tilbehør, snobrødsdej med ketchup, sennep og remoulade, eller popcorn til at lave over bål.
Toiletter
Brusere
Fælleskøkken
Madlavningsfaciliteter
Elektricitet
Strømstik
Toiletter
Madlavningsfaciliteter
Grill
Brusere
Elektricitet
Bålplads
Fælleskøkken
Strømstik
Gratis parkering


































Sæt dine datoer for at få prisen.
Priser vises pr. nat
august 2026
september 2026
Gør opholdet ekstra
Valgfrie tilkøb du kan lægge til din booking
Bag-selv pizza og hjemmelavet is pris pr. person
Popcorn over bål. Pris pr person
1 kasse brænde
Henrik og Jane og vores tvillinger Sofie og Victor på 17 år samt gårdhunden Ace og alle de andre dyr her på gården, byder vores gæster hjerteligt Velkommen Vi bor på et lille hyggeligt landbrug næsten midt i hjertet af Vendsyssel. Her er højt til himlen, smuk natur, og ikke mindst fred og ro. Her kan du nyde synet af vores kvæg, som græsser fredeligt på marken, kæle med en kanin eller en sød kat, samle æg hos hønsene, eller være med til at fodre dyrene. På gården er der også en kombineret cafe-og gårdbutik, hvor vi sælger møre bøffer og oksefars fra vores eget kvæg. I gårdbutikken finder du også en god flaske vin, øl fra Løkken Bryghus ogsodavand på køl. Vi er så heldige at have verdens bedste is i gårdbutikken. Nemlig Hebbelstrupgaard Is, hvor isen er lavet på fløde eller mælk fra Hebbelstrupgårds egne køer. Fåes i forskellige smagsvarianter, og i tre forskellige størrelser.
Brønderslev, Denmark
Brønderslev
Ca. 20 min. i bil fra Hjørring
Opsummeret af Campanyon AI
AIGæster roser konsekvent den smukke indretning og de gennemtænkte detaljer i overnatningsstedet, hvilket skaber en særlig og hyggelig atmosfære. De fantastiske naturskønne omgivelser, herunder fantastiske udsigter og nærliggende attraktioner, forbedrer den samlede oplevelse. Værterne beskrives som venlige, hjælpsomme og imødekommende, hvilket får gæsterne til at føle sig hjemme. Mange udtrykker et stærkt ønske om at vende tilbage og fremhæver deres behagelige ophold.
4,8/5 gns. pr. ophold · 10k+ anmeldelser
Alt er inkluderet i den pris du ser - ingen skjulte gebyrer.
Ændrede planer? Du kan nemt afbestille eller flytte din booking.
Bitta
juli 2026
Kæmpe anbefaling - idyllisk oase som lever op til beskrivelse og forventninger, kan anbefales at smage deres grillmad hvis man er til oksekød. Venlige værter, som er hjælpsomme om nødvendigt! Tak for et dejligt ophold!
Helene
marts 2026
Rigtig fint sted :-)
Vær først til at opdage unikke ophold, rejsehistorier og sæsonguides
Ved tilmelding accepterer du, at vi må sende dig inspiration og guider. Du kan altid afmelde dig. Læs vores privatlivspolitik.

Tilføj datoer for at se den endelige pris