Drømmer du om at vågne op midt i naturen, men uden at gå på kompromis med komforten? Velkommen til vores hyggelige dome – en unik og stemningsfuld glamping-oplevelse, perfekt til par, en lille familie, solo-eventyrere eller dig, der trænger til ro og fordybelse.
Her er du midt i naturen, omgivet af skov, en rislende bæk og med heste og får som de eneste naboer.
Boligen
- Dobbeltseng samt mulighed for opredning til 2 personer (madrasser på gulvet)
- Brændeovn til kølige aftener (brænde er inkluderet)
- Lille, simpelt køkken med det mest nødvendige (kogeblus, køleskab, krydderier, kaffe, te, køkkenredskaber mv.)
- Bålplads med udstyr til madlavning over åben ild
(vi har bålrist, popcornsi, bålpander og en stor bålgryde)
- Der er strøm/lamper i domen
- Ved ankomst står der 2 liter vand i køleskabet.
Flaskerne kan fyldes op ved toilettet, hvor det også er muligt at vaske op
- Adgang til muldtoilet ca. 100 meter fra domen
Andre ting, der er værd at bemærke
Domen har store vinduespartier – det giver en fantastisk følelse af at være ét med naturen, men det betyder også, at det om sommeren kan blive meget varmt i solskinstimerne mellem ca. kl. 10 og 17.
Domen lejes ud hele året og kan opvarmes med brændeovn. Vær opmærksom på, at når ilden brænder ud, vil temperaturen gradvist følge udetemperaturen.
Der er dundyner og uldtæpper i domen. Har man brug for ekstra varme eller komfort, anbefaler vi, at man selv medbringer sovepose, uldundertøj eller lignende.
Vi har indtjekning fra kl. 15–17. Har du brug for at tjekke ind på et andet tidspunkt, kan det som regel godt lade sig gøre – kontakt os, så laver vi en aftale.