Intercom
Fortryllende glashytte Skovdrømmen midt i skoven med vildmarksbad
Fortryllende glashytte Skovdrømmen midt i skoven med vildmarksbad
1/19

Denne ejendom har en gennemsnitlig bedømmelse på 4.8 baseret på 63 anmeldelser

Arrow

Skovdrømmen

Om dette sted

Glamping midt i den smukke og tætte skov.

På toppen af bakken ved Nørreådalen, hvor marker og skove ligger uforstyrrede, og hvor Nørreåen løber stille og roligt, står en unik glashytte midt i skoven. Hytten er indrettet med en seng, et lille køkken, varme, strøm, eget vildmarksbad – og en kæmpe mængde hygge samt en fantastisk udsigt ind i skoven.

Nyd en flaske bobler på terrassen eller i jeres eget vildmarksbad. Hør de mange fugle synge inde fra skoven, og måske er i heldige at spotte et rådyr når mørket falder på.

Gennem skønne omgivelser og historie tager vi jer med på et ophold væk fra hverdagen og tilbyder afslapning, inspiration og velvære for par eller gode venner. Vågn op midt i naturen, fra en rolig søvn i bløde senge, omgivet af uforstyrret natur og med kig ind i skoven. Start dagen med en skøn morgenmad i romantiske omgivelser. Morgenmaden består af en let og lækker morgenmadsanretning med vand, kaffe/te, mostet juice fra Tindbækgård, smør, marmelade, ost, morgenboller, yoghurt med granola samt friske æg, der kan tilberedes over bål eller i køkkenet. Morgenmaden er gratis, men skal tilvælges for at undgå madspild 😊

I kan selv medbringe aftensmad, som kan tilberedes på bål (eller indendørs ved dårligt vejr). Der findes basalt køkkengrej som grillrist til bålet, grillpande, en lille gryde, skærebræt, knive, salt og peber. Med i opholdet får I en let morgenmad (dette skal tilvælges), kaffe/te, sengetøj og håndklæder. Der er en 2-liters flaske vand til jer, når I ankommer. OBS - hvis I skal bruge mere, skal I selv medbringe, da der ikke er rindende vand. Brænde kan tilkøbes for 50 kr., og så kan I bruge alt, hvad I vil.

Der er masser af muligheder i området for at udforske naturen. Vi ligger ikke langt fra Nationalpark Fussingø, og der er gode fiskemuligheder langs Nørreåen og Gudenåen. Vi vil altid være behjælpelige med at guide jer ud fra jeres ønsker.

Udendørs har I en egen træterrasse med vildmarksbad, bord, loungestole og bålsted. I er altid velkomne til at tage på en lille tur rundt på ejendommen og se vores frugt- og bærplantage i "haven".

Den komplette oplevelse
Ro, hygge og charme er nok de ord, som bedst beskriver denne oplevelse.

Faciliteter:

Inkluderer altid let hjemmelavet morgenmad til to personer (skal tilvælges for at undgå madspild).
1 dobbeltseng inkl. linned og håndklæder.
El-radiator og strøm.
Køleskab – med vand og morgenmad, samt vin fra gården som tilkøb.
Tallerkener, bestik, glas mv. (OBS: der er service til simpel madlavning).
El-kedel og stempelkande (inkl. kaffe og te).
Terrasse og loungestole/bord + bålfad.
Vildmarksbad.
2 liter drikkevand - OBS: hvis I skal bruge mere, skal I selv medbringe.
Campingtoilet ca. 50 meter fra vognen.
Brænde kan tilkøbes for 50 kr. - og så kan I bruge så meget, I vil 😊. I står selv for at fyre op i vildmarksbadet, og der ligger en guide til dette i glampingvognen.
Vi forsøger at holde vildmarksbadet på ca. 20-25 grader ved ankomst. Derfra vil det tage ca. 1,5-2 timer at fyre det op til 38 grader. Der ligger en guide i vognen til dette og optænding findes i hytten.

Check-in fra kl. 15. (i er velkommen til at skrive og spørge om det er muligt at tjekke ind tidligere, dagen inden jeres booking)
Check-out kl. 10.

Faciliteter

Grill
Madlavningsfaciliteter
Muldtoilet
Dyne og pude
Elektricitet
Bålplads
Gratis parkering
Køleskab
Parkering
Strømstik
Service og bestik
Toiletter
Skraldespande

Ejendomstype

Øde
Parkering
Omgivet af natur