Intercom
Guider

Efterårsferie i Danmark: idéer, oplevelser og unikke ophold

De bedste idéer, oplevelser og ophold til efterårsferien i Danmark. Miniferie, aktiviteter og familievenlige naturophold i uge 42.

Efterårsferie i Danmark: idéer, oplevelser og unikke ophold
I denne artikel

Efterårsferien i Danmark ligger i uge 42, og det er den perfekte anledning til at komme lidt væk. Nedenfor finder du idéer til hvad du kan lave i efterårsferien, forslag til en miniferie, hyggelige aktiviteter til de grå dage og de bedste tips til efterårsferie med børn. Vil du sove tæt på naturen, kan du hoppe direkte til vores unikke ophold.

Efterårsferien er en af mine yndlingsferier i Danmark. Skovene skifter farve, luften er frisk og klar, og der er stadig lyse timer nok til en god tur ud i naturen. Samtidig er der ro på både steder og veje, fordi sommertravlheden er ovre. Det gør efterårsferien til det perfekte tidspunkt at holde en kort ferie herhjemme.

Hvornår er efterårsferien i 2026?

Efterårsferien ligger fast i uge 42. I 2026 betyder det, at efterårsferien løber fra lørdag den 10. oktober til søndag den 18. oktober.

Mit bedste råd: book dit ophold i god tid. Uge 42 er den travleste efterårsuge, og de mest unikke steder bliver hurtigt booket.

De bedste idéer til efterårsferien

Mangler du idéer til efterårsferien, så handler det om at udnytte årstiden. Efteråret giver oplevelser, du ikke får på andre tidspunkter: svampejagt i skovbunden, brombær langs stierne og hyggelige bålaftener. Her er nogle af de bedste idéer, der fungerer i hele landet.

- Gå på svampejagt og saml spiselige svampe i skoven

- Tag en efterårstur langs kysten, hvor der ofte er helt tomt uden for sommersæsonen

- Book et ophold med vildmarksbad eller sauna og nyd kontrasten mellem kold luft og varmt vand

- Besøg en dyrepark eller et naturcenter med efterårsaktiviteter for børn

Æblejagt

Miniferie i efterårsferien

Ferie i efterårsferien behøver hverken at betyde lang køretur eller stort budget. To eller tre overnatninger i naturen er nok til at få følelsen af at være kommet helt væk. Book et sted en times kørsel hjemmefra, hvor du både har skov, ro og nye oplevelser lige uden for døren. Bliv inspireret i vores guide til unikke overnatninger i efterårsferien.

Svampejagt

Hyggelige efterårsaktiviteter

Efteråret er lavet til hygge. Når vejret driller, rykker de bedste oplevelser indenfor eller ned til bålet: varm kakao, en god bog, brætspil og lange snakke. Og bliver det tørvejr, er en tur i den farverige skov svær at slå. Der er masser af hyggelige efterårsaktiviteter at kaste sig over i efterårsferien, både ude og inde. Vil du have mere inspiration til aktiviteter i efterårsferien, så læs vores guide her.

Efterårsferie med børn i Danmark

Efterårsferie med børn handler om at holde det enkelt og aktivt. Børn elsker at være ude, samle kastanjer, hoppe i vandpytter og hjælpe med at tænde bål. Vælg et sted med god plads udenfor og en varm base indenfor, så er I dækket til både de tørre og de våde dage.

En hytte, minihytte, trætophytte eller et glampingtelt med varme er oplagt til familien og giver jer naturen tæt på uden at fryse. Læs mere i vores guide til aktiv ferie med børn i Danmark.

Efterårsferie i Danmark er, hvad du selv gør den til. Uanset om du vil på svampejagt, en kort getaway eller en uge med bål og hygge for hele familien, er der masser at komme efter i uge 42. Find dit ophold i god tid, så er du klar til den bedste efterårsferie.

Varme hilsner fra Marie 👋

Ofte stillede spørgsmål om efterårsferie i Danmark

Efterårsferien ligger i uge 42. I 2026 løber den fra lørdag den 10. oktober til søndag den 18. oktober.

Kom ud i naturen: saml kastanjer og svampe, gå på skattejagt i skoven, tænd bål og besøg en dyrepark. Vælg et ophold med plads udenfor og en varm base indenfor, så I er dækket i al slags vejr.

En miniferie behøver ikke være langt væk. Vælg et naturophold en times kørsel hjemmefra, book to til tre overnatninger, og du har både skov, ro og nye oplevelser tæt på.

Ryk hyggen indenfor eller ned til bålet: brætspil, en god bog og varm kakao. Bliver det tørvejr, er en tur i den farverige skov svær at slå. Tag på en getaway med en varm, hyggelig base indenfor, hvor i kan lune jer og lytte til regnen udenfor.