Intercom
Rejsetips

Juleferie 2026 | Hvor skal I tage hen?

En guide til juleferie 2026 i naturen, med idéer til destinationer, overnatning og aktiviteter for både voksne og børn.

Juleferie 2026 | Hvor skal I tage hen?
I denne artikel

Flere og flere danskere vælger at bruge juleferien på en tur i naturen i stedet for den klassiske charterrejse. Her får I en guide til juleferie 2026 med de vigtige datoer, idéer til destinationer i Danmark, Norge og Sverige, forslag til overnatning som hytter, glamping og trætophytter, og aktiviteter for både voksne og børn.

Hvornår er juleferien 2026?

De fleste kommuner holder juleferie fra lørdag den 19. december 2026 til og med søndag den 3. januar 2027. Feriedatoer kan variere, så tjek altid jeres kommune eller skole for de præcise datoer.

Hvad kan man lave i juleferien?

Juleferien er en helt speciel tid, hvor det er oplagt at sænke tempoet og være sammen med dem, du holder af. Nogle foretrækker en aktiv ferie, andre vil ud i naturen og prøve noget unikt, som en glampingferie eller en jagt på nordlyset.

Glamping og unik overnatning i juleferien

En tur på glamping og andre unikke overnatninger i juleferien er oplagt og faktisk noget man sagtens kan. Så hvis I vil lidt tættere på naturen, trække stikket og prøve noget anderledes, men uden at gå på kompromis med komforten, så er det perfekt for jer. Her står det bare på hygge, nærvær og natur, både herhjemme i Danmark og i resten af Norden.

De 5 bedste trætophytter til juleferien

Der er noget helt særligt ved at vågne op mellem trætoppene en kold decembermorgen. Frost på grenene, en kop kaffe i hånden og ingen andre planer end at være sammen. Jeg har samlet fem af vores trætophytter, som er stærke bud på en juleferie i trætoppene: én i Danmark, tre i Norge og én i Sverige.

Der findes kun én af hver, og juledagene er de første, der bliver booket. Vil du se endnu flere, så find inspiration blandt Skandinaviens flotteste trætophytter.

Turtelduen, Dalmose (Danmark)

Turtelduen, Dalmose (Danmark)

Turtelduen ligger på en gård ved Dalmose på Sydsjælland, cirka 25 minutter i bil fra Næstved. Hytten er på 34 m² med et soveværelse og fire sovepladser, eget bad og køkken, så I har alt, hvad I skal bruge til nogle rolige juledage.

Værtsparret bor selv på gården, og i over 130 anmeldelser fremhæver gæsterne især roen og udsigten. Skal I være tæt på familien i julen, er det her et oplagt valg: langt nok væk til at få ro, tæt nok på til at nå julefrokosten.

Knausen, Feiring (Norge)

Knausen, Feiring (Norge)

Knausen hører til LAUV Tretopphytter i Feiring, cirka 35 minutter i bil fra Hamar. Hytten har to soveværelser og fire sengepladser, eget køkken og bad, og I kan tilkøbe den vedfyrede badestamp under åben himmel. Badestamp, kold vinterluft og udsigt over landskabet er svært at slå i juledagene.

Ståle og Marit bor på gården et par hundrede meter væk og kan også levere frokost med lokale råvarer. Vil du vide, hvordan det er at bo her, så læs Lukas' eventyr i trætophytten i Feiring.

Skovsuite hos Trakt Forest Hotel, Småland (Sverige)

Skovsuite hos Trakt Forest Hotel, Småland (Sverige)

Skovsuiten ligger hos Trakt Forest Hotel på en gård i Småland, cirka 80 minutter i bil fra Växjö. De arkitekttegnede skovsuiter er bygget til to, og til stedet hører skovspaen Silva Spa med varmt bad under stjernerne, sauna mellem træerne og en udendørs træbruser.

Det er valget, hvis juleferien skal handle om ro og forkælelse for jer to. Find flere steder med sauna i vores guide til overnatning med sauna.

Fuglekassehytta, Sparbu (Norge)

Fuglekassehytta, Sparbu (Norge)

Fuglekassehytta ligger på Vestigården i Sparbu i Trøndelag, cirka 85 minutter i bil fra Trondheim, med panoramaudsigt over fjorden. Med tre soveværelser på 48 m² er der plads til hele familien eller en vennegruppe, og der er både køkken, bad og bålplads.

Gæsterne roser især designet, udsigten og maden med lokale råvarer, og I kan tilkøbe gårdspizza og æblemost fra området. Vil I kombinere juleferien med et par dage i Trondheim, ligger den her rigtig godt.

Ørnerede, Iveland (Norge)

Ørnerede, Iveland (Norge)

Ørnerede ligger i Iveland, cirka 40 minutter i bil fra Kristiansand. Det gør den til en af de nemmeste trætophytter i Norge at nå fra Danmark: tag færgen til Kristiansand, og så er I fremme samme dag. Hytten er på 72 m² med fire soveværelser, køkken og jacuzzi på terrassen, så der er god plads til hele familien.

Naomi har boet her om vinteren og skriver om jacuzzi, kanoer ved vandet og ægte julestemning i sit vintereventyr i trætophytten Ørnerede.

Tag i sauna i juleferien

Et tur i saunen efter lidt vinterbadning, en lang gåtur eller bare lidt selvforkælelse i juleferien. Nu om dage finder du mange steder at prøve en sauna, saunagus eller ophold med sauna for den ultimative wellness-juleferie.

Tag på en romantisk juleferie

Juleferien er et oplagt tidspunkt til at skrue lidt op for hyggen og nærværet. Nyd, at dagene er blevet lidt mørkere, med lidt ekstra hygge, at sove lidt længere, at putte lidt mere og at tage på gåture, mens lyset tillader det.

Find hyggen foran pejsen, i en sauna, i en trætopphyte - lige det som passer ind i jeres juleferieplaner og præferencer.

Tag børnene med på juleferie

Børn elsker julen, trives i naturen og på steder, hvor de kan bruge deres kreativitet. Er du på udkig efter juleferien med børnene, så vælg familievenlige steder, hvor aktiviteterne ligger lige uden for døren i naturen. Find inspiration herunder.

Jul og juleferie i Norge

Jul og juleferie i Norge

Drømmer I om en rigtig hvid jul, er Norge et oplagt sted at holde hele juleferien - hvis I har tid og lyst til at tage dertil. Her får du fjorde, bjerge og juleferieophold i naturen, som er svære at genskabe hjemme i Danmark.

Jul og juleferie i Sverige

Jul og juleferie i Sverige

Der er ikke så langt til Sverige, og med sine store søer og skove kan du forvente et magisk vinterlandskab til din juleferie. Så tag turen over på den anden side og få fornemmelsen af at være langt væk, men alligevel tæt på.

Gavekort til ophold i juleferien

Er I på udkig efter en gave og vil give minder i stedet for ting? Et Campanyon-gavekort åbner for over 1.000 unikke håndplukkede ophold på tværs af Skandinavien, helt uden udløbsdato. Modtageren vælger selv tid og sted, og gavekortet leveres digitalt på få sekunder.

Ofte stillede spørgsmål om juleferien 2026

De fleste kommuner holder juleferie fra den 19. december 2026 til den 3. januar 2027. Ferier fastsættes lokalt, så tjek jeres kommune eller skole for de præcise datoer.

Hold det simpelt: korte ture, bål og små opgaver eller lege i naturen. Vælg familievenlige steder, hvor natur og faciliteter er tæt på og komfortable for jer. Her kan du læse om aktiviteter i vinterferien, som måske kan give lidt inspiration.

Der er virkelig mange muligheder for steder, man kan tage hen på romantisk ophold i juleferien. Skal rejsen være lidt kortere, har Danmark mange romantiske ophold, ellers er Sverige også skønt med store søer og skove. Hvis man vil til Norge, kan man også forvente spektakulær udsigt og en større mængde unikke overnatninger.

Ja. Mange trætophytter er bygget til brug hele året med køkken, bad og varme, og flere har jacuzzi eller badestamp. Tjek altid faciliteterne på det enkelte opslag, før I booker til juleferien.

Det afhænger af værtens afbestillingspolitik. Værter på Campanyon vælger deres egne politikker, og du kan altid se det på opslaget for det enkelte sted.

Klar til juleferie 2026?

Er I stadig i tvivl om, hvordan I vil tilbringe juleferien? Sørg for at dette års juleferie bliver magisk og afslappende, om det er i en hytte i Norge, familieglamping i Danmark, eller noget helt tredje.

Skal I specifikt finde et sted at sove juleaften, kan du finde inspiration til juleaften med overnatning eller måske overnatning nytårsaften.

Glædelig jul 🎄 Hilsner fra Magnus 👋