Campanyon og Owayy fusjonerer🎉
Share listing
Save listing
1/28
Pilgrimsstuen - Overnatning på Garbolund
Øyeblikkelig booking
Unike hus · 4 gjester
5.0 · 2 anmeldelser

Om dette stedet

Hele året tilbyder vi overnatning i Pilgrimsstuen. Her er hyggeligt og komfortabelt at overnatte året rundt. Pilgrimsstuen er en smuk og hyggelig stue med murstensgulv, brændeovn og hvidkalkede vægge. Vi har valgt at bevare det enkle og næsten asketiske udtryk i Pilgrimsstuen for at understrege stemningen. Rummet er enkelt og primitivt, og du har gennem den brede glasdør direkte udsigt til gårdanlægget med de fire smukt vedligeholdte længer. Forestil dig, at ilden buldrer i brændeovnen, du sidder ved bordet og nyder et skønt måltid mad. Måske et glas af gårdens egen vin? Måske har du været ude at vandre, har smækket benene op og nyder den behagelige træthed i kroppen og dagens oplevelser i erindringen. Pilgrimsstuen er et rum med en interessant historie, da det oprindeligt har været lo, hvor kornet blev tærsket og kværnet. Vi har bevaret hesteomgangen udenfor, så man endnu kan se, hvor hesten trak bommen rundt som via et tandhjuls udvekslinger førte ind i loen og drev tærskeværket. I Pilgrimsstuen er der fire senge og et langbord, hvor gode historier kan fortælles, mad og vin kan nydes. Garbolund er en vingård og et lille oplevelsesunivers. Vi håber, at du vil opleve, at dine sanser vækkes med vin, mad, gæstfrihed, natur og æstetik. Under et ophold på Garbolund vil du opleve vingårdens liv tæt på, få lejlighed til at nyde landsbyen Annisse og samtidig få skønne naturoplevelser i lokalområdet. Du kan få et kig ind i vores vineri, hvor vinproduktionen foregår, besøge den smukke vinkælder og nyde de velholdte gamle bygninger, som i sig selv fortæller en spændende historie. Du vil se, hvordan vi med nænsom hånd har ombygget de gamle driftsbygninger til at rumme vinproduktion, butik, vinbar, café og overnatning. I weekenderne i sommerhalvåret er der åbent i vores vinbar og café, så der vil i dagtimerne være gæster på gården. For dig som overnatter hos os, er der altid mulighed for at du kan sidde i vinbaren eller udendørs på caféområdet og nyde måltider og Garbolunds vine som det passer dig bedst. Naturen omkring gården er en oplevelse i sig selv. Det gælder både dyre- og plantelivet i og på ager- og vinmarkerne, de mange udsigtspunkter og på Sommerfuglestien hvor du kan opleve en overvældende mangfoldighed af sommerfugle og insekter i de smukke blomster. Mellem vinmarkerne har vi udlagt markerne med økologisk græs, som Herefordkvæg afgræsser. På Garbolund kan du bl.a. opleve: - Smage gårdens egen økologiske naturvine - Vinbar og café - Vinsmagning - Vinmarker - Rundvisning og fortælling om gårdens historie - Rundvisning og fortælling om vinmarkerne og vinavl - Overnatning - Events (koncerter, foredrag m.m.) - Lokalt samlingssted i landsbyen Annisse - Butikken med Garbolund naturvine, Garbolund Emalje, bøger m.m. - Gården som unik historisk ramme - Naturen, bl.a. Sommerfuglestien, Arresø og Nejede Vesterskov og vandring på Pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen som passerer lige forbi Garbolund se www.tisvildevejen.dk PRAKTISK: Vi har et primitivt bad og toilet ca. 15 meter fra Pilgrimsstuen, så vær opmærksom på, at man skal udenfor når man skal til bad og toilet. Der er fri adgang til WiFi og telefonopladning. Der er brætspil mv. klar til hyggelige stunder. Aftensmad kan i nødstilfælde tilkøbes indtil kl. 17 samme dag, men helst ved forudbestilling. Morgenmad og madpakke kan tilkøbes alle dage ved forudbestilling. Det er muligt at tilkøbe vinsmagning, stor rundvisning i vinmarker og på gården, håndklæde, middagsmad, morgenmad, madpakke, bål med brænde samt selvfølgelig Garbolunds egne økologiske naturvine eller andre drikkevarer. Kaffe, te, kage, is, m.m. kan tilkøbes til caféens priser. Forudbestilling kan ske gennem denne side under “add-ons”. Alle råvarer er så vidt muligt økologiske og lokalt producerede. Sig til hvis du har allergier eller andre hensyn mht. maden, så finder vi en løsning. Der bor to katte på Garbolund, men man må gerne have hund med. Lige foran gården er busstoppested til bus nr. 380R. Bussen kører mod hhv. Helsinge og Hillerød. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Garbolund!
Les mer

Fasiliteter

Bed by StoneHubLaken
Dyne og pute
Heating by StoneHubOppvarming
Barbecue by Jorge MallGrill
Strømuttak
Shower by StoneHubDusj
Toiletpaper by StoneHubToalett
Towels by StoneHubHåndklær
Varmtvann
Brettspill
Strøm
Bålplass
Parkering
Shower by StoneHubDusj(er)
Toiletpaper by StoneHubToalett(er)

Ikke inkludert

  • Fridge by StoneHubFelleskjøkken
  • Varmtvann
  • Hengekøye
  • Kettle by Naufal HudallahVannkoker
  • Bonfire by StoneHubVedovn
  • Frokost inkludert
  • Badestamp
  • Søppelkasser
  • Drikkevann
  • Wifi by StoneHubWifi
  • Laundry by StoneHubKlesvask
  • Gråvann
  • Piknikbord
  • Playground by Stepan VoevodinLekeplass
  • Swimmingpool by StoneHubSvømmebasseng
  • Restaurant by Alice DesignRestaurant
  • Shop by StoneHubDagligvarebutikk
  • Gratis parkering
  • Badstu
  • Gårdsprodukter
  • 24/7 overvåking
  • Tørrtoalett(er)
  • Dusj(er) med mynter
  • 4G Internet
  • Svart vann drenering
  • Gapahuk
  • Grill
  • Badestamp
  • Bakeri
Vis alle fasiliteter

Detaljer

Innsjekking: 15:00
Utsjekking: 11:00

Mine bookinger: 1 dag

Avbestillingsregler: Moderat

Anmeldelser

5.0 · 2 anmeldelser
A
Anne-Marie J.
juli 2023
Nem og overskuelig hjemmeside, alt gik problemfrit
A
Alex K.
mars 2022
Vi har nydt det skønneste ophold her hos Jette på Garbolund i hendes helt unikke og dejlige Pilgrimsstue. Fantastisk forplejning og fantastiske forhold og mega lækre vine. Tak for 2 fantastiske dage, har i den sidste weekend af marts 22. Vi vil varmt anbefale jer til andre..

Vert av GARBOLUND NATURVIN

Jette, Rigmor og Bertel

Lokasjon

Andre steder i nærheten

953 DKK
Gjennomsnittlig pris per natt
Sjekk tilgjengelighet